Skip to content

Styrk teamets samarbejde med vi-orienteret ledelse og skab tilfredse patienter 

I en travl hverdag som leder af en lægepraksis kan der nemt opstå udfordringer både i forhold til det interne samarbejde med personalet, samt kommunikationen med patienterne. Dette kursus giver dig et sprog og en metode til at styrke dine evner til at sikre god kommunikation med patienterne, og et godt samarbejde internt, - en metode og et sprog som styrker en vi-orienteret kultur, der giver plads til trivsel, arbejdsglæde og fælles succes.

Kurset finder sted i de enestående omgivelser på Spahotel Comwell Kellerspark i Brejning.


Formål og indhold

Praktiserende læger befinder sig ofte i travle dage, hvor tiden er en knap ressource, og forandringer kan være udfordrende at håndtere. En forbedret intern kommunikation og samarbejde, baseret på en "vi-orienteret" tilgang, er en af de nøgler, der kan løse disse udfordringer. Desuden er effektive metoder til at styre konsultationsprocessen af afgørende betydning, da det forøger lægens evne til at indhente de nødvendige oplysninger inden for den afsatte tid, samtidig med at patienten føler sig lyttet til og forstået. 

Kurset hjælper læger med at forbedre relationer, og håndtere udfordringer mere effektivt. Forbedret intern kommunikation og samarbejde giver større arbejdsglæde og trivsel, og har direkte indflydelse på patientkommunikationen. Kurset giver ligeledes redskaber til at forbedre konsultationsprocessen, der sammen med en bedret intern kommunikation, skaber trivsel i lægehuset, en forbedret patientoplevelse og en større patienttilfredshed.

Målgruppe

Alment praktiserende læger.


Kursussted
Comwell Kellers Park, Brejning, 7080 Børkop

 

Kursustidspunkt - Internat

10.-12. Marts 2025 internatet er inkl. overnatning og forplejning.

 

Kursusgodkendelse
Kurset er godkendt som 2 dages systematisk efteruddannelse (SE) og 1 dags selvvalgt uddannelse.

1 systematisk dag svarer til kr. 4.500 i efteruddannelseshonorar pr. dag, 2 dage er 9.000 kr

1 selvvalgt efteruddannelsesdag svarer til kr. 4.000 i honorar pr. dag.

kr. 2.800 i tilskud til kursusafgift (inkl. evt. ophold/forplejning) pr dag, dvs (2800 kr x 3)

 kr. 1.500 til transportudgifter

 

Kurset har aktivitetsnummer: 2025-0372

Der kan efter kurset søges refusion på https://laeger.dk/PLO/refusion

 

Pris
Kr. 14.900. Kursusprisen omfatter kursusafgift, forplejning og overnatning.

 

Tilmeld
Tilmeldingsfrist den 7. Februar 2025

Tilmelding foregår via vores formular.

Ved tilmelding bedes påføres navn, adresse, email og telefonnummer.

 

Undervisere

Mette Villemoes Ponty, Direktør Arbinger Scandinavia, MBA

Torsten Bjerre Fuglsang, Alment praktiserende læge, Supervisor, Kommunal praksiskonsulent 

 

Kursusledelse
Kirsten Thomsen, Praktiserende læge og Certificeret coach