Skip to content
Om Praksiskurser

Velkommen

Praksiskurser.dk tilbyder kurser af høj faglig kvalitet for de praktiserende læger og deres personale. Kurserne giver samtidig mulighed for at møde andre praktiserende læger eller
personale og derigennem få kollegial sparring.
Business papers and a cup of coffee on the table

Generel Info

Praksiskurser.dk er dannet som en forening. Du bliver automatisk medlem af praksiskurser.dk når du tilmelder dig et kursus. Kontingentet er ved foreningens stiftelse fastsat til 100 kr/år. Medlemmer der deltager i et kursus frigøres fra indbetaling af årskontingent, da dette fratrækkes kursusprisen.

Vores kursusoversigt ligger på forsiden, hvor du vil finde information om de enkelte kurser, priser, tidspunkter og tilmeldingsfrister.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive opdateret når kursuskalenderen opdateres med nye kurser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bestyrelse

Bestyrelsen består af følgende:

Bestyrelsesformand og kasserer:
Kirsten Thomsen, praktiserende læge, Bredsten Lægehus og Certificeret coach

Bestyrelsesmedlem
Christian Falk Thomsen

 

Student girl with trainer working on computer and tablet-1

Vedtægter

§ 1. Navn
Foreningens navn er praksiskurser.dk

§ 2. Hjemsted
Foreningens hjemmeside er www.praksiskurser.dk

§ 3. Formål
Foreningen udbyder kurser og anden undervisning på højt fagligt og pædagogisk niveau, med det formål at vedligeholde lægers og praksispersonales viden bedst muligt så patientbehandlingen fremmes. Foreningens kurser udbydes alene til foreningens medlemmer. Foreningen drives ikke med gevinst for øje. Et eventuel overskud i foreningen anvendes til videreudvikling af uddannelsesaktiviteter i praksis.

§ 4. Medlemmer
Foreningen henvender sig til læger og personale i den primære og sekundære sundhedssektor.

§ 5. Indmeldelse i foreningen
Foreningens kurser udbydes alene til foreningens medlemmer. Personer som ønsker at deltage i foreningens undervisningstilbud, skal således være medlem af foreningen. Læger som deltager i foreningens undervisningstilbud, bliver automatisk medlem af foreningen. Læger som ikke har deltaget i foreningens undervisningstilbud, kan melde sig ind i foreningen ved indbetaling af kontingent.

§ 6. Kontingent 
Medlemskontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af generalforsamlingen. Kontingentet er ved foreningens stiftelse fastsat til 100 kroner. Medlemmerne der deltager i et kursus betaler et momsfrit gebyr
som dækker deltagelse i kursus. Ved deltagelse i kursus frigøres man for indbetaling af årskontingent.

§ 7. Udmeldelse og eksklusion 
Udmeldelse finder sted såfremt det årlige medlemskontingentet ikke betales. Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem, som handler til skade for foreningen.

§ 8. Foreningens ledelse
Bestyrelsen konstituerer sig selv, og fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun
beslutningsdygtig når et flertal er til stede. Formand for bestyrelsen vælges på generalforsamlingen. Genvalg kan finde sted.

§ 9. Regnskab
Foreningens regnskabsår og kontingentår følger kalenderåret. Regnskabet revideres af registreret eller statsautoriseret revisor.

§ 10. Tegning og hæftelse
Foreningens forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de af foreningen påhvilede forpligtelser.

§ 11. Generalforsamlingen
Generalforsamlingen bekendtgøres på foreningens hjemmeside og afholdes en gang årligt. Annonceres på hjemmesiden 1 måned før, med tilmeldelse minimum 2 uger før. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, uanset det fremmødte antal medlemmer. Afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal
blandt de fremmødte, afstemning ved fuldmagt accepteres ikke.

§ 12. Vedtægtsændringer 
Forslag til vedtægtsændringer skal indgives 2 uger før generalforsamling. For at vedtægtsændringer kan gennemføres skal 2/3 af de afgivne stemmer være for forslaget.

§ 13. Foreningens opløsning
Opløsning af foreningen kan kun vedtages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling. Mindst 2/3 af de afgivne stemmer skal være for opløsningen. Hvis der ved opløsningen af foreningen resterer en formue, skal denne gå til forskning og kvalitetsudvikling i praksis

Referat af Generalforsamling 2023 
Fredag den 10. November kl. 16
Blev afholdt på Industriparken 4 i Bredsten

 Referat fra ordinær generalforsamling:

1.    Valg af dirigent:    Christian Thomsen
2.    Valg af referent:    Kirsten Thomsen
3.    Beretning af Formanden:    Blev oplæst af formanden, Kirsten Thomsen (referat herunder).
4.    Regnskab:         Blev godkendt
5.    Indkomne forslag:    Ingen forslag
6.    Budget for 2024:    Hvert kursus har eget budget. 
7.    Valg til bestyrelse og eventuelle udvalg:
Formand: Kirsten Thomsen
Næstformand: Christian Thomsen

8.    Eventuelt        

Formandens årsberetning:

Foreningen praksiskurser.dk er blevet dannet i foråret 2023. Der er afholdt et 2- dages internat “Organiser din klinik effektivt”, der var i alt 17 tilmeldte og kurset fik gode evalueringer. Vi planlægger at gentage kurset i 2024.

Der er lavet en hjemmeside praksiskurser.dk hvor man kan tilmelde sig kurserne. Hjemmesiden er stadig ny, hvorfor det har været nødvendigt at reklamere via lukkede PLO grupper på facebook.

Vi ser frem til 2024 hvor der aktuelt er planlagt et kursus.